IUF logo; clicking here returns you to the home page.
IUL
Förenar livsmedels- och lantarbetare samt hotellanställda världen över


3. ITF/IUL-møde om flycateringindustrien

Upplagd på IULs hemsida den 01-Jul-2002

Skicka denna artikel till en vÅ n.



Flycatering-fagforeninger udvikler globale strategier

ITF- og IUL-medlemsorganisationerne, der organiserer ansatte fra de to store internationale flycateringselskaber Gate Gourmet og LSG Sky Chefs, mødtes i London 25-26. juni 2002 for at udvikle nye og mere effektive samarbejdsformer. Stategien er først og fremmest at imødekomme behovet for en konstant informationsudveksling på verdensplan og for en stadig hurtigere og mere effektiv kommunikation. Endvidere diskuterede man Det Europæiske Arbejdsudvalgs (European Works Council) deltagelse i fagbevægelsens globale informationsnetværk.

Der eksisterer allerede et Europæisk Arbejdsudvalg for Gate Gourmet-koncernen, og man besluttede at inddrage den eksisterende informationsudveksling i strategien og at arbejde for et tættere samarbejde mellem det europæiske organ og fagforeningerne. Ved at benytte sig at web-baseret kommunikation og e-mail-lister kan Gate Gourmet-arbejdere og deres fagforeninger holde sig opdaterede om fagforenings- og virksomhedsaktiviteter verden over. Det er hensigten, at begge de internationale sekretariater skal stå i spidsen for dette projekt.

På den anden side mangler der dog stadig at blive oprettet et Europæisk Arbejdsudvalg for LSG Sky Chefs-koncernen. Mødedeltagerne fra de europæiske fagforeninger besluttede at tage de nødvendige initiativer i den retning, dvs. i første omgang at kontakte virksomheden for at få oprettet et særligt forhandlingsudvalg (Special Negotiating Body). ITF and IUL har efterfølgende i et fælles brev informeret LSG Sky Chefs og den europæiske ledelse om de europæiske medlemsorganisationers beslutning. Et globalt fagforeningsbaseret informationsnetværk for LSG Sky Chefs arbejdere og deres fagforeninger vil blive oprettet og administreret af den amerikanske fagforening for hotel- og restaurationsarbejdere HERE med støtte fra ITF og IUL.

Endvidere blev det på mødet under diskussionen af Europæiske Arbejdsudvalg understreget, at der brug for nye kommunikations- og rådgivningsformer, som går ud over de de i Europa allerede eksisterende og som bør omfatte arbejdere fra alle de lande, hvori en virksomhed måtte operere. De to internationale sammenslutninger vil arbejde på at fremme denne proces.